The Wolf - UCI Gravel World Series event

Tre prestigefyldte gravelløb. Én episk dag.

5. september 2026 · Flauenskjold, Nordjylland

Er du klar til d​et største gravel event i Danmark?

The Wolf samler UCI Gravel World Series, Nordisk Mesterskab og Cykelgear Gravel Cup i ét stort gravelløb gennem det kuperede nordjyske landskab.

Uanset om du jagter en VM-billet, en nordisk titel, point til Gravel Cup eller bare en uforglemmelig dag på cyklen, venter der en oplevelse ud over det sædvanlige.


The Wolf er for alle

Du behøver hverken være eliterytter, være i topform eller have en licens for at deltage i The Wolf.

Løbet samler hele gravelmiljøet:

  • Eliterytteren, der vil kæmpe om sejren

  • Den ambitiøse motionist, der jagter en VM-billet

  • Gravelrytteren, der vil udfordre sig selv mod jævnaldrende

  • Den almindelige motionist, der først og fremmest leder efter en fed gravel oplevelse

Som motionist kan du stille op i din aldersgruppe og køre sammen med andre ryttere på samme alder. Du bestemmer selv, om dagen handler om placeringer, personlige mål eller bare oplevelsen af en fantastisk rute og stemningen omkring løbet.

Der kræves ikke licens for at deltage i age group-klasserne. Licenskravet gælder kun elite- og ungdomsklasserne.

Mere end et normalt gravel løb

The Wolf er skabt til at give dig en gennemført graveloplevelse – både på ruten og i målområdet.

Sikkerheden er i top, så du kan koncentrere dig om det vigtigste: at cykle, udfordre dig selv og nyde oplevelsen. Hele ruten er tydeligt opmærket, og efter løbet står maden klar. Det hele er inkluderet i startgebyret.

En rute, du trygt kan følge

Du bliver guidet hele vejen rundt på en fuldt opmærket rute og flagposter. Du skal ikke navigere efter en GPS-fil eller være nervøs for at overse det næste sving.

Festivalstemning før og efter løbet

I start- og målområdet lover vi ægte gravel-festivalstemning. Her kan du opleve fede cykel- og gravelbrands, møde andre ryttere og mærke forventningerne inden starten.

Når du kommer i mål, fortsætter oplevelsen. Nyd den inkluderede mad, gå på opdagelse blandt de forskellige brands, og del dagens historier med venner og andre deltagere.

Se ruten her

Lyt podcasten her, for alt hvad du skal vide